NU! Alpinestars og Caberg hos C.Reinhardt

 

AP logo   caberg logo
 

 

AP stor”Hos C. Reinhardt er det vigtigt, vi kan stå inde for kvaliteten af de produkter, vi markedsfører. Introduktionen af Alpinestars og Caberg hjelme er derfor endnu et skridt i den rigtige retning”, lyder det fra Adm. dir. og ejer, Jesper Reinhardt.

 

Italienske Alpinestars er indbegrebet af gedigen kvalitet og innovativt design udvokset af et mangeårigt samarbejde mellem verdens førende cross- og racerkørere og stifteren, Sante Mazzarolo, 3-generations støvlemager.


Sortimentet hos Alpinestars spænder bredt: Lige fra læderdragter til de topprofessionelle racer-kørere, over vandtæt textilbeklædning med Gore-Tex membram til støvler og handsker af topkvalitet. Men her stopper Alpinestars ikke. Specielt på cross-området er mærket kendt for at holde hvad det lover, hvorfor importøren C. Reinhardt da også har valgt at markedsføre både støvler, nakkekraver såvel som handsker designet til cross-brug fra den kendte producent.

 

Et mærke der spænder så bredt får naturligvis også meget spalteplads i det kommende OnWheels katalog, hvor alt i alt 14 sider er allokeret til mærket. OnWheels forventes at udkomme i midten af februar, og vil kunne ses på denne hjemmeside inden længe.


cabergItalienske Caberg er ligeledes et kapitel for sig, og et resultat af et længe næret ønske hos C. Reinhardt om at kunne levere højkvalitets flip-up hjelme til det danske marked.


Caberg hjelme blomstrede frem for mere end 30 år siden, og tiden siden da er benyttet til at skabe yderligere distance fra konkurrenterne, når vi taler funktionalitet, behagelighed og muligheden for på en nem måde at få installeret et velfungerende, skræddersyet kommunikationsudstyr. Caberg hjelme vil ligeledes være at finde i OnWheels kataloget for 2010.

 

Opdateret 29. januar 2010